Ashtanga og hatha yoga
Hatha yoga
Hatha yoga fokuserer på at udføre klassiske yoga øvelser, som styrker og smidiggør kroppen. Øvelserne udføres i et roligt tempo samtidig med, at der fokuseres på åndedrættet. Timen startes med afspænding og derefter varmer vi langsomt kroppen op. I løbet af timen gennemgås der stående øvelser samt enkelte serier inden vi afslutningsvist strækker hele kroppen ud. Til sidst er der igen afspænding
Effekterne af hatha yoga er en mere afslappet krop og sind. Træningen giver i længden en bedre holdning, fordi der konstant sættes fokus på at spænde op i maven og bækkenbunden samt at rette ryggen godt. Yoga er et rigtig godt supplement til et velbalanceret træningsprogram med både styrketræning og kredsløbstræning.
Alle kan være med.
Ashtanga yoga
Denne form for yoga er mere kraftfuld end hatha yogaen, og i denne time er der derfor mulighed for at få sved på panden under øvelserne. Der udføres i stor grad de samme klassiske yoga øvelser som ved hatha yoga, dog begynder timen anderledes, ved at vi starter med at varme kroppen godt op gennem suryanamaskra (solhilsen) serierne. Derefter følger stående og så siddende øvelser, så kroppen langsomt nedkøles til afspænding.
Effekterne af ashtanga yoga er ligeledes en afslappet krop og sind samt en bedre kropsholdning. Øvelserne styrker kroppen, men der kræves også styrke for at udføre dem.
Alle kan være med, men man skal være opmærksom på at denne time er lidt mere krævende end Hatha yoga timen.