| |
Fysisk aktivitet er et af de vigtigste elementer i genoptræning. Til trods for at man typisk føler sig mere træt de første par måneder efter en operation, så fungerer hjertet bedre, når man dyrker motion, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Fysisk træning giver større effekt på hjertepatienter end på resten af befolkningen, da motion reducerer risikoen for igen at få en hjertesygdom med 3 til 6 gange.
Hjertepatienter skal dyrke motion med let til moderat intensitet. Normalt anbefales det at dyrke mindst en halv times motion om dagen. Lyt til din krop og byg formen langsomt op. Hvis du får brystsmerter eller bliver utilpas, skal du ikke motionere mere den dag. Du bør kontakte lægen, hvis du får smerter, mens du motionerer, og hvis det sker på tidspunkter, du ikke plejer at få smerter.
Det er aldrig for sent at dyrke motion, og forebyggelse har derfor ingen alder. Heller ikke for den genration af ældre, der aldrig har dyrket motion før.
Det handler grundlæggende om at blive en smule forpustet og mærke sin vejrtrækning.
Er du i tvivl om din fysiske formåen i forhold til at deltage i projekt “Sundhed i bevægelse”, så kontakt Hjerteforeningens Rådgivningscenter på tlf. 98161816.
Træningstidspunkter for hjertepatienter
Undervisningen er gratis. Du kan deltage en eller flere gange om ugen.
Efter motionen kan der købes kaffe/te og boller i Cafè Mageløs pris 20,00,- kr.
Ring til Ann Pia Kjær tlf. 2282 3850 og hør nærmere om træningen, hvis du er i tvivl.
|
|